STALDEN. Stald Langdyssen er løbende blevet renoveret. Vi har 10 store udebokse, og inde i stalden er 8 hestebokse i den “kongelige stald” og 7 ponybokse i “ponystalden”. I stalden er der masser af ro, så alle pony´er og heste trives optimalt, og det høje loft giver et godt indeklima for både hest og rytter. Der er vaskeplads med både varmt og koldt vand og striglepladser findes ude og inde. Opvarmet sadelrum, hvor der er plads til dit udstyr. Dækkenholder, så du kan hænge dit våde dækken til tørre. Vi har også rum til dit medbragte foder, hvis du ønsker at fodre med dit eget foder. Din hest bliver lukket ud og ind fra fold alle hverdage, får taget grime af i boksen, og bliver fodret alle dage.
RIDEHUSET. Vores ridehus er lyst og størrelse 20×40 m, med en god fiberbund og vandingsanlæg. Vi har skiftet alt lys i ridehuset, så der er et behageligt lys at ride i – også når det er mørkt udenfor. Vi har 3 store spejle i ridehuset og 1 lille. Vi planerer ridehuset hver dag, hvis der er behov for det.
UDENDØRS RIDEBANE & TERRÆNBANE. Vores udendørs ridebane er størrelse 20×60 m. Bunden er lerholdigt sand og meget fjedrende at ride i. Vores ridebane bliver planeret hver dag, hvis der er behov for det.
Vi er ved at etablere en terrænbane, og har allerede mange terrænspring, 2 tørgrave og 1 vandgrav.
FOLDE. Vi har både sommerfolde med masser af græs og jord vinterfolde med halmkasser. Der er muligheder for at din pony/hest kan komme på døgnfold minimum 3 måneder i sommersæsonen (også længere hvis vejret tillader det). På foldene er der vand året rundt. Hestene kommer på fold hver dag, og vi er kendt for mange timers fold-tid. Din hest bliver trukket frem og tilbage, og går på fold med 2-8 foldkammerater.
Vi har også 2 sygefolde.
Indesæsonen: 1. september – 31. maj
Udluk alle hverdage mellem kl. 8.00-10.00
Indluk alle hverdage mellem kl. 14.00-16.00
Weekender er der etableret foldordning, hvis du ønsker at være med.
Udesæson: 1. juni – 31. august
Her tilbydes sommerdøgnfold. Ønskes ikke døgnfold, blot dagsfold i udesæsonen, kan dette sagtens lade sig gøre. Her sørger du for at give strå til at tygge på i boksen samt ud- og indluk på fold. Vi fodrer stadig din pony/hest med fuldfoder morgen og aften i udesæsonen. Der kan etableres en foldordning imellem pensionærene i denne periode eller betale en pensionær for ud- og indluk.
SKOV. Stald Langdyssen ligger lige op ad Storskoven, som ligger forbundet med 2 andre skove. Her findes kuperet terræn at ride i og gode stier. I skoven finder du også Tystrup sø, hvor du kan soppe eller bade med din pony/hest. Det er påkrævet at man har ridekort for at ride i skoven – et årskort koster 600 kr. og går fra 1/1 til 1/1.